feta

All posts tagged feta

Fyldte tomater

Published juli 14, 2012 by Nickie Sølver

De her tomater er super nemme at lave, koster næsten ingenting og smager fantastisk. Server dem eventuelt som tilbehør til en god hovedret når du skal have gæster, eller hvis du vil forkæle dig selv. Du skal bruge:

  • Feta (gerne en i noget krydderolie)
  • Rå løg
  • Nogle gode smagsfulde tomater f.eks. blommetomater
  • Eventuelt frisk persille eller basillikum

Blandingsforholdet mellem feta og løg er op til dig selv, gør hvad du bedst kan lide. Jeg brugte 2/3 feta og 1/3 løg. Mos fetaen med en gaffel, hak løget fint og bland de to sammen. Tilsæt eventuelt hakkede friske krydderurter. Skær et skive af toppen af tomaten (den ende hvor stilken sad), skær en meget tynd skive af bunden (den anden ende) kun lige nok til at den kan stå selv. For nemhedens skyld brugte jeg en kernehus fjerner til at udhule tomaterne, men det kan godt lade sig gøre uden, det er bare lidt mere besværligt. Når tomaterne er udhulede, stopper man bare fyldet i. Serveres rå eller ovnbagte.

Reklamer

Alternativ kartoffelsalat

Published juli 6, 2012 by Nickie Sølver

Det her er en lidt lettere udgave af den obligatoriske kartoffelsalat til når der skal grilles. Den kan eventuelt også serveres som en selvstændig frokost ret. Man kan bruge lige de grøntsager som man har lyst til, men jeg synes nu den her sammenblanding er rigtig god. Du skal bruge:

  • Kartofler
  • Rød og grøn peberfrugt
  • Rødløg (alm. løg kan også bruges, men rødløg giver et flot farvespil)
  • Feta
  • 2 slags friske krydderurter
  • Hvidløg
  • Balsamico
  • Sennep
  • Honning eller sirup
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Skræl og kog kartoflerne. Hak Peberfrugter, løg og krydderurter og put det i en skål sammen med fetaen. Rør en marinade af balsamico, sennep, honning og olivenolie, og smag til med krydderier og hvidløg. Når kartoflerne er kogt køles de ned og blandes sammen med salaten, og marinaden blandes i.

Kan eventuelt også serveres varm 🙂

Spinat/Feta tærte

Published juni 5, 2012 by Nickie Sølver

Dette er uden tvivl min yndlingstærte, og min kødelskende og feta hadende mand er også vild med den.

Hvad angår tærtebunden, så arbejder jeg ikke efter en opskrift som sådan, det er sådan mere på slump. Men jeg linker lige til en opskrift på tærtedej herunder.

http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=31242

Hvad angår fyldet så bruger jeg:

  • 1 pose hakket spinat (frost) du kan også bruge frisk spinat, men så skal det bare svitses først.
  • 1 pakke puck feta (eller hvad man nu har lyst til)
  • 1-2 bundter forårsløg (hakkes)
  • 1 bundt persille (hakkes)
  • 1 bundt dild (hakkes)

Til at binde det sammen bruger jeg:

  • 3 æg
  • 1 bøtte hytteost
  • salt og peber

Tærtedejen rulles ud og lægges i den smurte tærteform. Fyldet passer fint til en der er 30 x 30 cm bred. Spinaten tøes op i en sigte, vandet presses ud af det, og spinaten kommes i en skål sammen med smuldret feta, forårsløg, dild og persille. bland det godt, og kom det i tærteformen.

Æg hytteost og krydderier piskes sammen og hældes ud over spinatfyldet. Rør det gerne lidt rundt med fingerne så det bliver fordelt ordentlig.

Bages ved 180 grader i varmluft eller på 200 ved almindelig ovn i ca 40 minutter, eller til at den har fået en fin brun farve på toppen og at du kan trykke i midten af den, uden at den virker blød.

Server gerne med en let salat.

Vandmelon/feta salat

Published juni 5, 2012 by Nickie Sølver

Ja… Nu tænker du sikkert, fy for h…… Det lyder også klamt, men det smager virkelig godt, så giv det en chance 😉

Nu er jeg meget glad for feta, så jeg plejer at lave den på følgende måde:

2 dele vandmelon skåret i mundrette stykker

1 del feta

1 del løg eller rødløg skåret i kvarte skiver

Så er det bare at blande det hele sammen, eventuelt med noget sprød salat f.eks. iceberg eller krølsalat. Server gerne med en hjemmlavet olie/eddike dressing.

Enjoy 🙂