tomater

All posts tagged tomater

Bruschetta med pesto og serranoskinke

Published august 15, 2012 by Nickie Sølver

Jeg lavede lige de her bruschetta til frokost idag da vi havde gæster, og de blev rost rigtig meget, så i får da lige opskriften 😉 Du skal bruge:

Pesto:

  • Pinjekerner
  • Frisk basillikum
  • Frisk parmesan ost
  • Olivenolie
  • Etv. en smagsneutral olie
  • Hvidløg
  • salt og peber

Tomat fyld:

  • Løg
  • Hvidløg
  • Langtidsbagte tomater (eller soltørrede tomater)
  • Salt og peber
  • Olivenolie til stegning

Herudover skal du bruge serranoskinke og noget brød efter eget valg.

Pesto:

Det hele blendes til det har den ønskede konsistens, den må gerne være lidt tyndere end normalt da den skal smørres på brødet. Hvis man ikke er den store fan af olivenolie, så kan man nøjes med at bruge en smule af det og så en smagsneutral olie for resten. Når det er smagt til, smørres det på brødet.

Tomatblandingen:

Hak og svits løgene til de bliver lidt brune, tilsæt hvidløg, tomaterne og smag til med salt og peber.

Der lægges et stykke serranoskinke på hvert brød, og lidt af tomatblandingen kommes ovenpå.

Bges i ovnen ved 180 grader på varmluft i 15 til 20 minutter til de har en flot farve.

 

 

Reklamer

Fyldte tomater

Published juli 14, 2012 by Nickie Sølver

De her tomater er super nemme at lave, koster næsten ingenting og smager fantastisk. Server dem eventuelt som tilbehør til en god hovedret når du skal have gæster, eller hvis du vil forkæle dig selv. Du skal bruge:

  • Feta (gerne en i noget krydderolie)
  • Rå løg
  • Nogle gode smagsfulde tomater f.eks. blommetomater
  • Eventuelt frisk persille eller basillikum

Blandingsforholdet mellem feta og løg er op til dig selv, gør hvad du bedst kan lide. Jeg brugte 2/3 feta og 1/3 løg. Mos fetaen med en gaffel, hak løget fint og bland de to sammen. Tilsæt eventuelt hakkede friske krydderurter. Skær et skive af toppen af tomaten (den ende hvor stilken sad), skær en meget tynd skive af bunden (den anden ende) kun lige nok til at den kan stå selv. For nemhedens skyld brugte jeg en kernehus fjerner til at udhule tomaterne, men det kan godt lade sig gøre uden, det er bare lidt mere besværligt. Når tomaterne er udhulede, stopper man bare fyldet i. Serveres rå eller ovnbagte.

Spaghetti med kødboller og tomatsauce

Published juni 20, 2012 by Nickie Sølver

Den her opskrift kræver næsten lidt musik til sig 😀

http://www.youtube.com/watch?v=QYKRFOh9JW4

Så behøver den vidst ikke mere præsentation 😉 Du skal bruge:

Tomatsauce:

  • 1 stort løg
  • 3 store fed hvidløg
  • 1 porre
  • 1 rød snack peber
  • 1 stor dåse koncentreret tomat puré
  • 2 dåser hakkede tomater
  • ½ glas soltørrede tomater
  • 1 stor håndfuld frisk basillikum
  • 1 cremefine 7 %
  • Engelsk sauce
  • Oreagano
  • Lidt karry
  • Salt og peber
  • Olivenolie

Grøntsagerne hakkes groft. Løg, porre og hvidløg svitses godt i olien. Tomatpuré i og rør rundt. Hakkede tomater, peberfrugt, soltørrede tomater og basillikum kommes i, og koges op. Engelsk sauce og krydderier tilsættes, og så skal saucen bare småsimre i en halv times tid. Blend med en stavblender og tilsæt cremefine. Smag til, og put eventuelt flere krydderier i.

Kødboller:

  • 500 g. mager oksefars
  • 1 stort løg revet på det grove råkostjern
  • 2 fed hvidløg (finthakket)
  • 1 æg
  • Ca. 2 spsk. mel
  • Lidt vand
  • Chili pulver
  • En lille smule spidskommen
  • Oreagano
  • Salt og peber

Det hele blandes godt sammen med den mængde krydderier som man nu er til, formes med en teske og koges i ca 10 minutter.

Serveres med fuldkornspasta og en let salat, af f.eks. roucola, cherrytomater og løg.

 

langtidsbagte tomater

Published juni 5, 2012 by Nickie Sølver

Da ovnen skal kører rigtig længe for at lave disse, så kan det ikke betale sig andet end at lave en helt masse af dem, og så smager de jo helt fantastisk. De kan uden problemer fryses ned bagefter og blandes i diverse pastaretter eller andet som man synes de kunne være gode i.

Det er de helt røde og søde tomater der er bedst til denne opskrift. Halver tomaterne og læg dem med den flade side opad på en beklædt bageplade. Rør en marianade af olivenolie og frisk basillikum og pensel alle tomaterne med det. Drys salt og friskkvernet peber over dem, og kom dem i en forvarmet ovn på 120 grader og lad dem bage i 6-8 timer.